Beskrivelse
Er du på udkig efter actionfyldt Harry Potter™-legetøj? LEGO® Harry Potter sættet Hogwarts™: Første flyvelektion (76395) omfatter lektioner i kosteflyvning og Quidditch™-træning og kan ombygges til mange flere magiske eventyr.
Højtflyvende Harry Potter-magi
Med svævefunktionen kan børn udspille den berømte scene med kosteflyvning fra Harry Potter og De Vises Sten og nyde utallige andre flyveeventyr. Sættet indeholder 3 lange, gennemsigtige stænger til at hæve minifigurerne – madam Hooch, Draco Malfoy™ og Neville Longbottom™ (med sin dyrebare erindringskugle) – op i luften på deres koste. Modellen kan adskilles i 5 moduler, der kan omarrangeres, bl.a. et Quidditch-trofærum og et rum med udstyr, som børn kan bruge til at dyrke troldmandsverdenens legendariske flyvesport. Der er også andre overraskelser: en eksklusiv, gylden jubilæums-minifigur af professor Quirrell, 2 vilkårlige fliser med troldmandskort samt mulighed for at tilføje flere rum og bygge en komplet model af Hogwarts-slottet.